Om opgaven
Denne lille opgave er rigtig fin, som et af de første maleprojekter i billedkunst: Motivet er enkelt, farverne valgfri og processen er overskuelig.
Vi kan som billedkunstlærere gøre meget for, at resultatet bliver godt, og denne opgave har mange af de kvaliteter.
- Brug kraftige, klare farver.
- Lav et simpelt motiv.
- Farvelæg hele papiret.
- Tegn op med en tynd sort tusch.
- Giv billedet en ramme.
Med disse fem punkter, kan eleverne lave billeder, der uanset evner, giver rigtig fine billeder:)
Fremgangsmåde
- Kig sammen på nogle billeder af drager og fabeldyr. Hvad karakteriserer dem?
- Eleverne får hver et stykke A5 akvarelpapir
- Der skal tegnes en drage eller et fabeldyr som fylder det meste af papiret. Husk at der senere skal tape rundt i kanten, så eleverne skal ikke tegne helt ud til kanten.
- Der skal tegnes en simpel baggrund. Fx cirkler, linjer, bakker, træer
- Der skal tape rundt i kanten. En læreropgave:)
- Hele billedet skal males med akvarel. Brug både lyse og mørke farver.
- Tegn blyantsstregerne op med en tynd sort tusch.
- Tag forsigtigt tapen af - evt. en læreropgave.
Mål for opgaven
- eleverne skal male en drage eller et fabeldyr ud fra egen forestilling
- eleverne skal gøre sig erfaringer om valg af penselstørrelse
- eleverne maler et billede med et enkelt motiv og tilfældigt brug af primær- og sekundærfarver
- eleverne får erfaring med flydende akvarel
Flydende akvarel |
Der sættes tape rundt i kanten, så der senere kommer en flot hvid ramme på billedet. Dragen tegnes op med blyant. |
Der farvelægges med flydende akvarel. Farverne kan være meget mørke, så det er en god ide, også at bruge de lyse farver, så motivet ikke forsvinder. |
Der skal farve på hele billedet. |
Blyantstregerne tegnes op med en tynd sort tusch. Fjern forsigtigt tapen. Rigtig god fornøjelse:) |