Jeg har flere gange lavet kalendere med mine i elever i billedkunst. Kalenderen giver mulighed for, at arbejde med en række billeder over et bestemt tema. Det kan være årstiderne eller som mit forslag her, naturen. Med en kalender giver det mening, at skulle lave seks billeder med samme tema. Forhåbentligt kan det være med til, at forhindre, at nogle elever mister motivationen undervejs i processen.
Det forløb jeg vil beskrive her er tiltænkt 3. - 5. klasse. Det er det blandt andet fordi, at der skal arbejdes med abstrakte billeder med et grafisk udtryk, hvilket jeg synes bliver for svært for de yngre klasser. Man kan sagtens bruge kalenderen til yngre klasser, og istedet tænke i mere konkrete billeder eller med et farvetema over fx årstiderne.
Det forløb jeg vil beskrive her er tiltænkt 3. - 5. klasse. Det er det blandt andet fordi, at der skal arbejdes med abstrakte billeder med et grafisk udtryk, hvilket jeg synes bliver for svært for de yngre klasser. Man kan sagtens bruge kalenderen til yngre klasser, og istedet tænke i mere konkrete billeder eller med et farvetema over fx årstiderne.
Om opgaven
Eleverne skal gå på opdagelse i naturen og bruge inspiration herfra til, at skabe seks små billeder. Billederne skal være abstrakte, og det er således former og farver eleverne skal tegne, og ikke konkrete ting. Disse seks små billeder kan evt. bruges som postkort eller som jeg gør i dette tilfælde, en kalender. Kalenderen er købt til 12 kr i Colorama og har en fin sort ramme, der gør det nemt, at lave en fin opsætning.
Fremgangsmåde
- Lav et oplæg hvor I ser på billeder med organiske og geometriske former. Hvad er organiske former? Hvad er geometriske former? Find billeder af bygninger, fx bølgen fra Vejle, operahuset i Sydney og andre spændende bygninger. Er det organiske eller geometriske former?
- Eleverne skal ud og samle blade, kogler, grene osv som inspiration til deres billeder. Det kan være en god ide, at bruge et kamera til de ting der ikke er så nemme, at tage med tilbage til billedkunstlokalet, så som træer, buske, fugle, frugter, svampe.
- Tilbage i billedkunstlokalet skal eleverne lave små skitser med blyant. Der kan være mange forskellige kriterier for billederne. Et eksempel kan være følgende:
- Alle billeder skal være abstrakte
- Alle billeder skal være inspireret af naturen
- Mindst tre billeder skal være med organiske former
- Mindst to billeder skal laves med lineal
- Tre af billederne skal udelukkende laves med en tynd sort tusch
- Tre af billederne skal have farve (vælg en rød tråd i farverne, fx neon, farveblyant, tusser)
- Når skitserne er blevet godkendt, skal eleverne tegne de endelige billeder på det papir, der følger med kalenderen.
- Billederne sættes i kalenderen og forsiden dekoreres med et billede, der er i tråd med de resterende billeder.
Mål for opgaven
- Eleverne skal skabe et grafisk udtryk gennem tegning
- Eleverne skal gøre sig erfaringer med organiske former
- Eleverne skal iagttage naturens former og detaljer, og bruge det i det videre billedarbejde
Eksempel på et billede med lineal. Inspiration: birketræ |
Eksempel på et billede hvor der er tegnet efter en taperulle. Inspiration: grene |
Eksempel på et billede kun med tynd sort tusch. Inspiration: græs |
Eksempel på et billede med farve og tusch. Inspiration: kløver |
Eksempel på et billede kun med tusch. Inspiration: celler |
Eksempel på et billede med lineal, farve og tusch. Inspiration: bjerge/isbjerge |
Forside hvor der er tegnet efter en lille taperulle. |
Når først kalenderene er bestilt hjem, kræver det ikke mange materialer for at komme igang med projektet:). God fornøjelse med projektet:) |